37 Quotes by Petter Dass

Did reiser og nogle Mænd aarlig af stæd,Som skal for Laugmanden aflegge sin Eed, Laug-Rættes-Mænd Loven dem nævner; Om hver den der sværger, forstaar sig derpaa, Det lader jeg denne gang u-omtalt staa, Til Dagen naar HErren indstævner.

Men Hammerøe ligger der inde med Land, Beskicket for en residerende Mand, Som Tienesten bør at forrette; Indbyggerne have der ligedan Kaar, Som andre der pløyer og høster og slaar, Thi kand jeg ey videre sette.

Man brevene med posten bandtog sagde: Vær ei sene!De svarte: Vi var aldrig vantpå vei at tælle stene!

Men dersom Nordfarernes Troe var saa stoer, De kunde faa Bergen henfløttet i Noer, Ved ongefahr hundrede Miile; Hvor skulle den ganske Nordlendingens Tract,Af inderste Hierte sig fryde med Magt, Med lystige Ansigter smiile.

Du Trænen, du berger saa mangen en Baad,Naar Allene raser, u-børgen og kaad, Gud haver dig selver beskantzet,Med Halser og Hikler, med Staver og Meed, Paa hvilke de Aller sin Skanker af LeedHar ofte forsprunget og dantzet.

Mit Skib er nedsjunken, men icke mit Sind.

End spør du om Himmel og Veirligheds Art,Da viid, at de os, een fortræden FræmfartMed vreed Elementer tilføyer;U-lidelig Frysen og stormende Slud, At hvo som vil stænge sig Vinteren ud,Hand see sig om forede Trøyer.

Hand ofte tit hverken veed Døgn eller Dag, Men Ugen igiennem alt under et TagVed Talge-Lys æder sin Davre;Indbundet alt stædse som Qvæget i Baas, Og holde sin Døre for Frostet i Laas, Slig Nætter giør Huusene mavre.

Jo ældere Verden hun bliver af Aar, Jo værre jo slæmmer' er Menniskens Kaar, Vi haver alt levet det beste.