...mangt et Skuespill fortiener ikke Navn af Skuespill, endskiønt alle Logiske Regler derved ere i Agt tagne.

Men jeg drister mig, uden Vanitet, at sige, at vore Nordiske Tilskuere, helst af Middelstand, ere langt beqvem-mere Dommere herudi, end de Parisiske: Thi hvis de første ikke have saa fiin Smag som de sidste, saa have de den dog ikke saa selsom og fordærved.

...tilstaaer jeg gierne, at Charactererne ere outrerede udi visse Stykker; men maa derhos sige, at Agt er skeed af heel beraad Hu, og af en pur Fornødenhed, saasom jeg saavel som andre af Erfarenhed haver mærket, at Skuespill uden outrerede Characterer, eller uden det, som Academiske Censores ansee som Feil, ingen Virkning have.

Thi enhver Skribent kand nu agere Comoedie Skriver og ingen frygter at see sit Arbeide spildt, i hvor mavert, elendigt og ilde sammenhængende det end er naar han tager den Præcaution at det endes med Sang og Dantz, hvilket man og seer at vor Alders Autores nøye i agttage. Man seer heraf, at en forderved Smag ogsaa har sin Nytte i Verden, og at det, som jeg derom skiemteviis har skrevet udi mine Moralske Tanker er ikke gandske ugrundet.