"Se i mig en 96 graders venn."

"Og har han i Kroppen den rigtige Aand, han løfter den staalblanke Ven i sin Haandog klapper ham under hans Hage.O lifligt at skrives i Klatrernes Laug!De Piger og Karle, som dandse paa Flaugved Sommer har lystelig' Dage."

"Hans andakt er undringen ved det å være til, taknemmelighet over kroppens og sansernes og sindets virkelighet i en verden av fabler. Når tanken går mot den store gåde, da blir kanhænde tinden til hans altersten - og det som damper av den er ikke blod (skønt den kræver sitt offer iblandt), men nattens stigende tåker gjennemlyst av soloppgangen."

"Drømme tåler ikke å bli virkeliggjort, sier dikterne, for da dør de. Her gikk den lys levende og i all sin høireiste glans like lukt ind i sin jordiske inkarnation - i et fjorten hundrede meters eventyrslott av sølvgrå granitt."

"Fjordene fylder sine lunger med uvørne drag der nord, og himlen har kort mellem glæde og sorg."

"Vi samles på Fortroppens hjørne mot vest og ser over mot tinden. Fra blokken vi står på har Pan eller Jordånden eller Djævelen selv spændt en usynlig kabel på to hundrede meter over i stortindens østvegg, der nyskurte tusenmetersva er brukket efter midten og hængt op til tørk."

"- og nu er det jeg som står og blir liten på den siste krumning i hyldens blygt hendøende motiv.-Drømmer jeg? Er dette et skridt på en jordisk menneskevei? Kan det være en fjeldvægg, en stivnet form, denne foss av gulgrått sva, dette Niagara i sten, som med lydløs torden styrter sig ned over kanten og smelder i skogen efter et eneste sopende sveip på nærmere tusen meter?"