Nu hører du Læser, hvad Handel og KaarVi fattig' Nord-lændinger daglig udstaar,Og hvorpaa vi faar os at lave.

End spør du om Himmel og Veirligheds Art,Da viid, at de os, een fortræden FræmfartMed vreed Elementer tilføyer;U-lidelig Frysen og stormende Slud, At hvo som vil stænge sig Vinteren ud,Hand see sig om forede Trøyer.

Hand ofte tit hverken veed Døgn eller Dag, Men Ugen igiennem alt under et TagVed Talge-Lys æder sin Davre;Indbundet alt stædse som Qvæget i Baas, Og holde sin Døre for Frostet i Laas, Slig Nætter giør Huusene mavre.

Jo ældere Verden hun bliver af Aar, Jo værre jo slæmmer' er Menniskens Kaar, Vi haver alt levet det beste.