for at udnytte denne kreativitet må vi til tider trække os tilbage og reflektere over udfordringerne. Vi må have ro. Hjernen kan ikke være kreativ og udvikle nye løsningsmodeller, når den er presset. Er den under pres, kører den på automatikken, og så gør du bare det, som du altid har gjort.

Vi tror, at vi kun får stress, fordi vi skal nå så meget, men vi får sandelig også stress, fordi vi vil have så meget.

At passe på sig selv bliver opfattet som en svaghed og er ofte et stort irritationsmoment hos kolleger og ledere.Vidste du, at rigtig mange, der i dag bliver mobbet på arbejdspladsen, bliver det, fordi de begynder at passe på sig selv ved at gå hjem til tiden og sænke deres ambitionsniveau? De bliver opfattet som usolidariske, illoyale og tarvelige. Så robusthed handler også om at kunne stå alene og vide, at du har valgt rigtigt, selv om du har hele verden imod dig.

Så det koster faktisk noget at forebygge stress. Man kan ikke tjene så meget, hvis man ikke vil have stress. Så hvis vi på organisationsniveau og på individniveau var lidt mindre grådige og satte væksten lidt ned i gear og ikke piskede derudaf, som om dommedag stod lige for døren, ville det måske lykkes at undgå stress.

vi kan vælge at se stress som en øjenåbner for os mennesker. Vi kan gribe chancen for at lære at leve på en anden måde, og vende tilbage til nydelsen, begejstringen, fordybelsen, det sjove det spændende og det udviklende frem for at arbejde for ussel manmon, til vi kollapser.

Vi kan ikke bliv ved med at blæse og have mel i munden. Vi må søge nye veje. Vi må indse, at stress, når alt kommer til alt, er den eneste faktor, der fortæller os, at nok er nok. At der trods alt er grænser for den menneskelige formåen.