4 Quotes by Marie Cardinal

Jeg følte mig (og føler mig stadig) ansvarlig for at have sat dem i verden, men jeg var ved at lære, at jeg under ingen omstændigheder skulle føle mig ansvarlig for deres individualitet. De var ikke mig og jeg var ikke dem. Jeg skulle lære dem at kende, ligesom de skulle lære mig at kende.

Når jeg så prøvede på at forstå, hvad der skete, lykkedes det mig aldrig, fordi jeg havde visket ‘forbudt af mor’, ‘forstødt af mor’, ud og skrevet ‘skyldig’, ‘gal’ i stedet for. Jeg var gal, det var den eneste forklaring, jeg kunne give på det.

...havde givet mig dyb modvilje mod mig selv: der var ikke nogen, der kunne elske mig, jeg kunne ikke få nogen til at synes om mig, jeg var kun til at smide væk, afvise. Derfor oplevede jeg alle opbrud, alle genvordigheder, al adskillelse som forstødelse. Bare jeg kom for sent til toget, begyndte tingen af røre på sig. Jeg var et mislykket menneske og derfor mislykkedes alt for mig,

denne tilbageholdte kraft, der var lagt i lænker og havde fået mundkurv på, og som hele tiden lå og murrede inde i mig som et uvejr, var den bedste næring for tingen.