Du Steenbid, hvi griner så ilde din FlabHvi est du saa skubbet, saa fuld utav Skab?

Da roede mand ud, naar at Solen gik frem, Og før hun gik under, vel hundret og femDa saae man paa Gielden ophænget. Saa kaagte de Lever, naar Folket var svang,Saa straxen kom Kiedler og Møllie paa Gang,Mand troede de skulde sig sprænget.

Men ville mand imidlertid spørge dem saa,Hvor lyckes i Fisket? Hvad kan i vel faa, De svarer dig hogtet i bogte;Part svarer: det er saare lidet vi faar,Part svarer: Vi foer om alt Havet i Gaar, Sled neppe saa mange vi kaagte.

Du Steenbid, hvi griner saa ilde din Flab,Hvi est du saa skubbet, og fuld utav Skab,Siig, est du befængt med Frantzoser.