37 Quotes by Petter Dass

Byd Manden paa samme Nadvær til Giæst,Jeg veed dog du hannem behagelig est, Saa lærr I sammen at snorke.Du snuser, hand tygger, saa lever i toe, Som Tiggere begge, med hiertelig Roe, Og ingen kan anden beskylde.

Du Steenbid, hvi griner så ilde din FlabHvi est du saa skubbet, saa fuld utav Skab?

Nu hører du Læser, hvad Handel og KaarVi fattig' Nord-lændinger daglig udstaar,Og hvorpaa vi faar os at lave.

Da roede mand ud, naar at Solen gik frem, Og før hun gik under, vel hundret og femDa saae man paa Gielden ophænget. Saa kaagte de Lever, naar Folket var svang,Saa straxen kom Kiedler og Møllie paa Gang,Mand troede de skulde sig sprænget.

Da Høitiden og den berammede FæstFremskinnet, at alle blev buden som Giæst,Var Brudgommen længst uti Havet.Hvad var her at giøre, mand skicket ham bud, Mand satte Fartøyer og Slupper herud, Og allesteds Havet omstrømmet; Hand lod sig dog icke beqvemme dertil,Han bad dem inbiude, hvem Fanden de vil,Den Giæstebud hannem ey sømmet.

Kam-Kager og allehaande krusede Brød,Og store Træskaaler med Hamborger Miød, Vore Qvinder de giorde dem tomme.

Hvad som ey dit Øye, Ser nøye, Kandst du uden Harme fordøye.

Thi Gurru hun svarede Halvor en Pæl, Tak have den Dan-Qvind' som giorde saa vel,Og icke goed Tilbud forsmaade; Ey heller var Anfri og Malfri saa svag, De begge med Flasken jo droges et Drag,Saa meget de stakler formaade.

Du tilmed og aldrig saa tiilig staar op, At dig jo før høyt over Biergenes Top, Er runden Aurora den røde. End sver jeg, og vidner, at hvilken den DrengSom opstaar og gaar sig med Solen i Seng, Hand næppelig skal sig forsove; O! Sommer kierkommen til alles Behag,Paa hvilken at Natten lyser som Dag, Og Fugler sin Skabermand love.