Byd Manden paa samme Nadvær til Giæst,Jeg veed dog du hannem behagelig est, Saa lærr I sammen at snorke.Du snuser, hand tygger, saa lever i toe, Som Tiggere begge, med hiertelig Roe, Og ingen kan anden beskylde.

Nu hører du Læser, hvad Handel og KaarVi fattig' Nord-lændinger daglig udstaar,Og hvorpaa vi faar os at lave.

Hvad som ey dit Øye, Ser nøye, Kandst du uden Harme fordøye.

Hand ofte tit hverken veed Døgn eller Dag, Men Ugen igiennem alt under et TagVed Talge-Lys æder sin Davre;Indbundet alt stædse som Qvæget i Baas, Og holde sin Døre for Frostet i Laas, Slig Nætter giør Huusene mavre.

Jo ældere Verden hun bliver af Aar, Jo værre jo slæmmer' er Menniskens Kaar, Vi haver alt levet det beste.