Du grumme Søe-Konge, du Trold i det Vand,Hvad driver dig til, at du render paa Land, Og lader godvillig dig slagte.

Mig mindes vel og den u-lyckelig Stund, Da henved fem hundrede Kroppe til Grund,Omkomme for U-veyr paa FoldenHvor ey kunde føres en Traad eller Klud;Af tusinde Siele, som seilede ud,Kom neppe tre hundred beholden.

Nu har jeg spadseret Arctandria om.